Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Viften

Viften er en produktionsgruppe, som dog ikke har stramme deadlines. Der bliver i løbet af ugen også tid til kreativ udfoldelse, tid ved computeren og ikke mindst hyggeligt samvær.

Ann arbejder i Service-Gruppen Kreativ i Viften

Arbejdsopgaverne spænder vidt, alt efter hvilke opgaver der kommer ind i huset. Det kan f.eks. tekstilopgaver, pakke-, folde- og samleopgaver. I gruppen er der også plads og rum til pc-tid. Derudover har enkelte opgaver i Service-Gruppen.


For tiden arbejdes der i Viften.

Tider hvor vi arbejder kreativt bliver brugt på at fremstille ting til daglig salg samt salg i forbindelse med sansefestival og vores åbent hus arrangement. De kreative ting kan være smykker, kort, decoupage, strikkede og hæklede tasker og lignende som senere filtes.


Vi starter hver dag i gruppen med en kop kaffe/the samt en snak om løst og fast siden sidst. Hver onsdag holder vi ofte et længere morgenmøde, hvor alle brugere får mulighed for at fortælle, hvad de har på hjerte. En gang imellem tager vi relevante emner op eller synger en sang.

Hver fredag hygger vi i gruppen. Der bliver bl.a. spist frokost og gjort rent.

I Viften deltager vi også i aktiviteter og ture på tværs af huset. Et par gange om året tager gruppen på en fælles tur, ligesom vi gerne tager på hjemmebesøg i forbindelse med fødselsdage eller fejrer fødselsdage i gruppen.

I gruppen lægger vi vægt på, at der er en god atmosfære og plads til alle. Vi har fokus på, at alle trives og føler sig værdsat.

I Viften er der p.t. 14 brugere i alderen fra 24 til 71 år, de fleste af dem optjener løn.

 

Værkstedet Lundgården
Thrigesvej 1  -  7430 Ikast
Tlf. 9960 5240  -  heini@ikast-brande.dk