Gå til hovedindhold

ServiceGruppen

Både brugere og personale har et ansvar for, at Værkstedet Lundgården er et godt sted at arbejde, derfor deltager brugerne også i driften af kantinen og i rengøring.

 

Langt de fleste mennesker har behov for at føle der er brug for dem og at det de laver er vigtigt. Det gælder også for vores brugere, som gerne vil have opgaver der er vigtige og ikke bare "for sjov".

Det har vi gennem årene blandt andet mærket ved den store efterspørgsel der har været på at blive kantine medhjælper. Så da vores kantineleder stoppede valgt vi at lægge en større del af driften over til brugerne og oprettede det tværgående tilbud Servicegruppen.

Som medlem af servicegruppen har brugeren en eller flere praktiske opgaver som de har ansvaret for bliver løst. På den måde spiller de en helt essentiel rolle for, at Lundgården er et godt sted at være. Opgaverne er f.eks.:

  • Madlavning
  • Salg i kantinen
  • Rengøring
  • Vask af vinduer
  • Opfyldning af toiletpapir
  • Havearbejde

De enkelte opgaver er præcist formuleret og afgrænset, så de er overskuelige. Medlemmer af Servicegruppen skriver under på en kontrakt og med jævne mellemrum evalueres om de har opfyldt opgaven og om de selv ønsker at fortsætte eller måske få en anden opgave.